Midlertidigt lukket for adgang til services og oprettelse af serviceaftaler på Serviceplatformen

Migrering af eksisterende it-systemer og serviceaftaler til det nye Administrationsmodul betyder, at der midlertidigt er lukket for adgang til services og oprettelse af serviceaftaler på Serviceplatformen i uge 24-27.

Det nye STS Aministrationsmodul frigives til testmiljøet den 13. juni 2017. I den forbindelse skal der ske en migrering af de eksisterende it-systemer og serviceaftaler fra Serviceplatformen og Security Token Service til det nye Administrationsmodul.

Under migreringen er det nødvendigt i en kortere periode at lukke ned for indgåelse af aftaler og kald mod services på Serviceplatformen. Det betyder, at der i følgende uger vil være lukket ned for:

  • Kald mod services på Serviceplatformen i uge 24 (onsdag, torsdag og fredag)
  • Oprettelse af serviceaftaler i Uge 24-27

I den periode, hvor der ikke kan foretages kald mod services på Serviceplatformen, vil det heller ikke være muligt at teste, uanset om der foreligger en gyldig serviceaftale eller ej.

Hvis der er spørgsmål til migreringen, er anvenderprojekterne meget velkomne til at kontakte sin IBA spoc. Listen over hvilken IBA’er, der er tilknyttet de enkelte anvenderprojekter, findes her.